Debatforum for foreningen Trans-Danmark


    En ny oplevelse

    Share

    Irene Haffner

    Antal indlæg : 86
    Join date : 17/10/08

    En ny oplevelse

    Indlæg by Irene Haffner on 23/11/2008, 00:27

    Idag var ventet med spænding.
    Jeg skulle til intro-kursus i det politiske parti jeg har meldt mig ind i. Som transvestit!
    Det er SF i Thy-Mors og kurset skulle vare hele dagen og bagefter middag og fest.
    Jeg ankom og der blev da sendt nysgerrige blikke af de ca 17 deltagere der var, men en mexikansk kvinde der havde været i DK i 6 år og som sad ved siden af sin mand sendte mig bare det dejligste smil og blinkede til mig. Det fik mig til at smile og så var stemningen allerede bedre.
    Vi skulle præsentere os og jeg sagde selvfølgelig at jeg var transvestit, og fortalte så kort om hvem jeg var og hvorfor jeg havde meldt mig ind. Det havde egentlig slet ikke noget at gøre med at jeg var transvestit, jeg havde andre politiske ting jeg var interesseret i. Men selvfølgelig havde det min opmærksomhed!
    De var utrolig søde og jeg blev budt velkommen og alle smilede. Jeg fik sagt at de bare kunne spørge, men interessen for en transvestit forsvandt hurtigt da kurset startede og jeg var bare en kvindelig deltager på linie med de andre. Jeg sad sammen med nogle meget søde kvinder og vi fik vekslet nogle ord ind imellem og skænkede kaffe for hinanden. Jeg følte mig allerede meget tryg og hvorfor skulle jeg ikke også det?
    Jeg kom til at sidde ved siden af Pernille Vigsø Bagge fra SF`s folketingsgruppe - og hun holdt et sprudlende indlæg.
    I pauserne stod jeg udenfor og fik lidt frisk luft sammen med de andre og der var egentlig ikke nogen der spurgte specielt til at jeg var transvestit. De kaldte mig for mit navn og behandlede mig fuldstændig som en normal kvinde. Det var en dejlig fornemmelse, da jeg jo nok ofte er ude i det daglige liv, men ikke altid i forsamlinger hvor det at være transvestit er lidt fremmed.
    Det blev en lang og fortættet dag. Jeg kørte hjem sidst på eftermiddagen for at fodre vovse, og lægge ny sminke og skifte til andet tøj til aftenens fest. Jeg havde hele dagen været i jeans, højhælede støvletter og sweater. Jeg skiftede egentlig bare til knælange sorte med spænder og fik fat i en lille hvid skjortebluse og gjorde lidt mere ud af make-up `en - og fik så sat øreringene på.
    Jeg var faktisk den pænest klædte kvinde hele dagen og en af kvinderne sagde: Hvor er du bare elegant! - det luner jo.
    Det blev en livlig middag og dem der sad omkring mig fik lukket lidt op og hørte om hvem og hvad TransDanmark var, om transvestitter og transseksuelle, om minoriteter og meget mere. Jeg tøede op og opdagede at jeg sad ved siden af en journalist der opfordrede mig til at skrive om det jeg fortalte.
    Til sidst grinede vi alle sammen og fortalte små anekdoter og jeg fortalte nogle små pudsigheder om det at være transvestit og de var rigtig lydhøre og ville vide mere. Nå-ja -så stod der jo et instrument - og en trans der kan spille er vel altid en succes - men jeg gjorde det ikke ret meget -på amar!
    Nu er jeg kommet hjem og har en dejlig følelse. Jeg har mulighed for at forene det at være transvestit og min politiske interesse - og det er en dejlig ny følelse og min verden er igen udvidet med en ny dimension hvor det at være trans-kvinde har vist sig at være ganske uden problemer - ja, nærmest velkommen af de fleste, og igen hørte jeg bemærkningen: Man ser jer jo ikke ret meget- mon ikke det er det der skaber uvidenheden om hvem I er?
    Og det er da værd at tænke over-Ikke?
    Irene


    Sidst rettet af Irene Haffner 23/11/2008, 15:20, rettet i alt 4 gange

    cpg

    Antal indlæg : 35
    Join date : 19/11/08
    Age : 62
    Geografisk sted : Tyskland - 10 km fra flensborg

    Re: En ny oplevelse

    Indlæg by cpg on 23/11/2008, 12:29

    Til lykke!

    Hilsen
    CPG

    Freja

    Antal indlæg : 104
    Join date : 18/10/08
    Age : 62
    Geografisk sted : Viborg

    Re: En ny oplevelse

    Indlæg by Freja on 23/11/2008, 13:15

    Kære Irene

    Tillykke med oplevelsen - SF er et dejligt parti - og måske vi skulle foreslå Villy og de andre i hovedbestyrelsen at ændre navnet til Selskabelig Fordomsfrihed.

    Pernille er en rigtig stor ildsjæl, som jeg har masser af respekt for.
    Jeg glæder mig til at høre hvordan du får dig engageret yderligere i partiet.
    Her i Viborg har vi opstillingsmøde til byrådsvalget 2009 på torsdag. Jeg synes vi har fået samlet et godt hold af såvel unge som erfarne kræfter.
    Husk i øvrigt at stemme til urafstemningen om spidskandidater til Europaparlamentet.

    Knus og gode tanker
    Freja

    Gæst
    Gæst

    Re: En ny oplevelse

    Indlæg by Gæst on 23/11/2008, 19:28

    Hejsa Søde,

    Ja så fik du jo prøvet det også *SS*

    Bare på med vanten du, næste gang må du hellere tage til Borgen Very Happy

    Knuzer

    Tina

    Karin Astrup

    Antal indlæg : 8
    Join date : 17/10/08
    Age : 61
    Geografisk sted : Karup

    Re: En ny oplevelse

    Indlæg by Karin Astrup on 25/11/2008, 18:09

    Kære Irene,

    Det er jo altid spændende, jeg har selv lige været til Venstres Landsmøde i Herning.

    Karin

    Irene Haffner

    Antal indlæg : 86
    Join date : 17/10/08

    Re: En ny oplevelse

    Indlæg by Irene Haffner on 25/11/2008, 21:27

    Pssst.....
    Du Karin - skal vi ikke gå i valgforbund?

    Karin Astrup

    Antal indlæg : 8
    Join date : 17/10/08
    Age : 61
    Geografisk sted : Karup

    Re: En ny oplevelse

    Indlæg by Karin Astrup on 26/11/2008, 12:28

    Irene Haffner skrev:Pssst.....
    Du Karin - skal vi ikke gå i valgforbund?

    det vil helt sikkert vække opsigt. Very Happy

    Freja

    Antal indlæg : 104
    Join date : 18/10/08
    Age : 62
    Geografisk sted : Viborg

    Re: En ny oplevelse

    Indlæg by Freja on 28/11/2008, 00:26

    I dag fik jeg overstået mit første officielle hverv som medlem af SF. Jeg var udpeget som stemmetæller til vores opstillingsmøde. Det er naturligvis kommunalvalget 2009, jeg tænker på.

    Det forløb ganske glat - som ventet, og vores opstillingsliste blev faktisk helt som jeg kunne ønske mig. Vi får et stærkt hold, og jeg tror på at vi kan få en stor gennemslagskraft, når valgkampen for alvor bliver blæst igang.

    Jeg glæder mig...
    Freja

    Sponsored content

    Re: En ny oplevelse

    Indlæg by Sponsored content Today at 12:48


      Lige nu er det 8/12/2016, 12:48