Debatforum for foreningen Trans-Danmark


    Davs med jer!

    Share

    Pippin

    Antal indlæg : 5
    Join date : 18/10/08

    Davs med jer!

    Indlæg by Pippin on 18/10/2008, 18:11

    Nå, nu har jeg været medlem et par år, uden rigtig at give mig til kende eller møde nogen.

    Det er der selvfølgelig forskellige grunde til, en af de mest afskrækkende har været alt det 'fnidder' der synes at være foregået i danske trans-kredse, hvilket selvfølgelig har været meget ærgerligt. Jeg synes dog vi har så meget at kæmpe for i fællesskab, at da jeg så sommerens indlæg om at kigge ind og ud, besluttede jeg mig for at stikke tæerne i vandet. Jeg er ikke sikker på hvad jeg helt håber at få ud af det, så nu vil jeg bare præsentere mig selv, måske kan det om ikke andet være inspirerende for andre. I de net-kredse jeg ellers færdes i, er det det almindelige når man bliver medlem af en ny gruppe.

    Jeg er 35 år og ktm. Jeg er bøsse. Jeg er muligvis også en form for transvestit - i hvert fald ved jeg at den slags tøj jeg går i for tiden, absolut ikke er kulørt og sjovt nok efter min smag - men i øjeblikket er det vigtigere for mig at 'passe', da jeg ikke er på T endnu, og selvfølgelig ikke ved hvornår jeg kan komme det. Jeg har gået på sexologisk klinik i knap 1 1/2 år, og er dybt frustreret over deres middelalderlige behandling. Heldigvis har jeg fundet en privat psykoterapeut som er en stor hjælp og støtte. Det virker bare sindssygt at man er nødt til at gå til terapeut for at få hjælp til at klare sin 'terapi'. Hvis andre kigger efter en god terapeut, kan jeg anbefale Lotte Augustesen i Skanderborg.

    Jeg vil gerne sige tak til alle jer der arbejder/har arbejdet for bedre behandling for transsexuelle. Jeg vil meget gerne bidrage, hvilket altså er en af grundene til at jeg skriver her. Imidlertid er det utrolig småt med energien, mellem fuldtidsjob, nykøbt gammelt hus og turene til både Riget og terapien er der ikke meget tilbage... Jeg håber det ændrer sig. Folk er velkomne til at spørge.

    Jeg har meget savnet et fællesskab for transmænd her i Danmark - jeg fandt ALMA på et tidspunkt, men de ser ikke ud til at være aktive. Derimod har jeg fundet en stor, international gruppe på nettet, som er guld værd for mig, men der er ikke andre der, som er bosat i Danmark, og det ville være rart at have nogen at snakke med som kender vores syge behandlingssystem. De eneste danske ktm'er jeg kender, er på den ene eller anden måde gået udenom systemet, eller ved så lidt om deres egen situation at det er svært for mig at tale med dem om det.

    Jeg har tit gerne villet hilse på til et af TDs arrangementer, men da jeg arbejder som kok, har jeg endnu ikke haft fri til nogen af dem - selvom jeg bor på Djursland, så jeg kan se at jeg tit er tæt på.

    Well. Hvad ellers. Åh jo! Jeg har netop fået min navneændring igennem - Jeg er nu den eneste officielle Pippin i Danmark! Jeg fik navnet godkendt som kvindenavn, for det er det på fransk, selvom det er bedre kendt på engelsk, som mandenavn. Så der er endnu et navn til den berygtede liste over unisex navne på dansk.


    ETA: Tak fordi du flyttede dette over i det nye forum, Tina! Her ser saftsuseme flot ud.

    Karin Astrup

    Antal indlæg : 8
    Join date : 17/10/08
    Age : 61
    Geografisk sted : Karup

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Karin Astrup on 22/10/2008, 00:09

    Kære Pippin,

    Velkommen til Trans-Danmark.

    Pippin er jo også navnet på en herlig hobbit i Tolkiens "Ringenes herre."

    Jeg håber, at jeg engang får lejlighed til at møde dig.

    Hilsen

    Karin,
    (formand for foreningen)

    Pippin

    Antal indlæg : 5
    Join date : 18/10/08

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Pippin on 22/10/2008, 08:23

    Tak skal du have!

    Ja, Ringenes Herre er hvor de fleste kender navnet fra, hvis de da kender det overhovedet. Der er også en Musical der hedder Pippin. Jeg har ikke set/hørt den, men den skulle handle om en tossegod konge.

    Og jeg håber også snart det lykkes at møde jer.

    Irene Haffner

    Antal indlæg : 86
    Join date : 17/10/08

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Irene Haffner on 22/10/2008, 22:07

    Hej Pippin
    Nu har jeg set dit indlæg har stået ubesvaret i et stykke tid.
    Jeg ved ikke om jeg er den rette til at sende dig et slags svar.Men din beslutning om at sætte tæerne i vandet kan jeg da kun bifalde. Det er meget svært at få bekræftelse og støtte i sine indre tanker og ønsker hvis man holder sig skjult, og før eller siden har man brug for andre at spejle sig i.
    Jeg kan kun på det varmeste anbefale dig at møde op til nogle af de arrangementer som holdes i foreningens regi. her vil du være i trygge omgivelser og du vil sikkert finde mennesker som dig selv du kan snakke med, og du vil opdage at når du først begiver dig ud i verden som den du også er, vil du få afmystificeret din kvindelige identitet, og måske efterhånden opdage at den største kontrol du besidder, sidder imellem ørene på dig selv.
    Men samvær i foreningsregi er en god måde at prøve sig af på, og jeg tror de fleste af os har haft og stdig har det på den måde.
    Så duk du bare op, du vil blive godt modtaget, det kan jeg forsikre dig om.
    Der er jo en kalender med arrangementer og du kan så selv vælge. Ellers skriver du bare.
    Venlig hilsen
    Irene Haffner

    Pippin

    Antal indlæg : 5
    Join date : 18/10/08

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Pippin on 22/10/2008, 22:26

    Hej Irene!

    Tak for dit bidrag!
    Ja, det er ikke fordi jeg holder mig specielt skjult... Måske var jeg ikke helt klar i det oprindelige indlæg, men jeg er kvinde-til-mand trans, og tiltrukket af mænd, og forholdsvis feminin i mit udtryk. Jeg er fuldstændig ude af skabet på den måde at jeg har levet som mand til daglig de sidste par år, og både arbejdsplads, familie og venner er klar over hvor jeg står. Men det ville være rart at kunne mødes med nogen der bare ved hvordan det er... særlig da jeg som sagt endnu ikke er på hormoner og det derfor i bedste fald er fifty/fifty om jeg bliver mødt med 'han' eller 'hun' i en gennemsnitsforsamling.

    Freja

    Antal indlæg : 104
    Join date : 18/10/08
    Age : 62
    Geografisk sted : Viborg

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Freja on 23/10/2008, 10:36

    Hejsa Pippin

    Der skal også lyde et velkommen fra mig.
    Jeg vil tillade mig at gøre opmærksom på denne artikle som har været bragt i Information: Erik Hansen, mor til 2
    http://www.information.dk/159325

    Varme hilsner, Freja

    Pippin

    Antal indlæg : 5
    Join date : 18/10/08

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Pippin on 23/10/2008, 10:51

    Hej Freja, tak skal du have!

    Og tak for henvisningen, den havde jeg ikke set før. Den vil jeg prøve at følge op på... Ganske sober artikel, vil jeg sige, bare typisk at de så stadig citerer den der oldnordiske bog med dens umyndiggørende holdninger. Dejligt at de i hvert fald citerer Erik Hansen for at være uening med den.

    eta: Jeg får helt lyst til at genoptage mit abonnement på Information....

    wise-eagle

    Antal indlæg : 2
    Join date : 24/10/08

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by wise-eagle on 24/10/2008, 07:32

    Hej Pippin!
    Først engang jeg er gammel kedning her blot under et andet nick. Jeg er FtM og jeg har kontakt med flere som ikke er gået udenom systemet.
    Jeg bor selv i norddjurs du kan kontakte mig via denne her debat side. Jeg synes selv det ville også være rart for mig at møde andre FtM end kun MtF'er *S*. Især når du også på djursland. Hvis du søger på nettet efter tsjyden så er det mig du fanger der Smile

    Pippin

    Antal indlæg : 5
    Join date : 18/10/08

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Pippin on 24/10/2008, 09:49

    Tak skal du have! Jeg sender dig en besked.

    Jeanett.J

    Antal indlæg : 5
    Join date : 17/03/09

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Jeanett.J on 17/3/2009, 22:17

    Hej
    En del af jer kender mig, i forvejen, nogle har jeg moedt Irl. andre under navnet Jeanett Aalb. Da jeg er flyttet til Thailand, paa en permanent basis, ihvertilfald lige pt. man ved jo aldrig hvor livet foere en hen.

    Jeg er neop blevet ud skrevet fra hospialet, Denque feber er ikke noget at spoege med, saerlig naar man som jeg har nedsat imunforsvar, Pga. Cancer medicin. Naa men det er en anden historie, men efter et laenger ophold paa sygehuset, hvor jeg har fulgt div. debatter, paa div debat forums. Har jeg faet lyst til at blande mig lidt igen, saa ma vi se hvor laenge det vare inden jeg loeber skrigende bort igen. Jvr. Tonen og den intolerence, der desvaere er saa kendtegnende for det Danske Tv& Ts milioe. Hvad enten det er peson fnidder, eller Tv eller Ts imellem, om hvornaar man er det ene eller det andet, eller hvem der er mere aegte end andre.

    Det kan selvfoelgelig vaere ret morsomt at se med paa fra sidelinien. men i laengden, ret draebende for lysten til at vaere en del af det det Danske Tv & Ts milijoe.
    Som sagt bor jeg i Thailand. Og vil primaert komme med input om hvordan, livet leves herude som Katoy, Trans paa Thai. Og glem venligst jeres fordomme om alle Katoyerne arbejder i sex industien.

    Det Danske Tv & Ts milijoe kan virkelig laere noget her. Bla. om selvrespekt, sammehold. og det at leve som den man er.

    Med Venlige Hilsner Jeanett

    Sheila Frik

    Antal indlæg : 16
    Join date : 23/10/08
    Age : 50
    Geografisk sted : Thisted

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Sheila Frik on 18/3/2009, 00:32

    Hej Jeanett.
    Velkommen "tilbage" og rigtig god bedring.


    Dit indspark som giver stof
    til eftertanke og jeg håber da at du fremover du vil komme med input!

    Nu bor du jo et stykke herfra lille Danmark, og vi kan nok ikke forvente at se dig Lørdag d. 4 April, hvor foreningen afholder forårsfest/temaaften i den Gamle Kro i
    Hornsslet. Very Happy

    Kærlig hilsen samt de bedste ønsker herfra.

    Sheila:)

    Jeanett.J

    Antal indlæg : 5
    Join date : 17/03/09

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Jeanett.J on 18/3/2009, 02:06

    Hej Sheila

    Tak skal du have. Nej det bliver ikke i denne omgang kunne ellers vaere hyggeligt at moede dig igen.
    Som en anden gamel flyv maskine har jeg faaet start forbud. Saa maa vente lidt med min tur til DK
    Det vare nok en maaneds tid eller saa. Saa haaber i har Foraar og varme til mig naar jeg komme en lille smut

    Knus fra Jeanett

    Sheila Frik

    Antal indlæg : 16
    Join date : 23/10/08
    Age : 50
    Geografisk sted : Thisted

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Sheila Frik on 18/3/2009, 13:38

    Hej igen Jeanett.

    Når du engang kommer til Danmark kunne det være rigtig dejlig at mødes igen. Du skal jo nok opholde dig her i det Nordjyske, og jeg er sikker på vi er nogen stykker der kunne finde ud af at få en hyggeaften.
    Giv et piv, hvis du får start tilladelse og du bevæger dig mod det kolde Nord.
    Knus fra Sheila:)

    Jeanett.J

    Antal indlæg : 5
    Join date : 17/03/09

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Jeanett.J on 18/3/2009, 14:29

    Hej Sheila

    Det skal jeg nok, glaeder mig til at sig dig igen, du har jo vaeret igenem noget af en udvikling siden vi moedtes sidst. Rigtig flot gaaet,
    Knus

    Sponsored content

    Re: Davs med jer!

    Indlæg by Sponsored content Today at 12:46


      Lige nu er det 8/12/2016, 12:46