Debatforum for foreningen Trans-Danmark


    Navneloven iht. L 107

    Share

    Freja

    Antal indlæg : 104
    Join date : 18/10/08
    Age : 62
    Geografisk sted : Viborg

    Navneloven iht. L 107

    Indlæg by Freja on 18/5/2009, 12:52

    Navneloven iht. L 107


    Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen for den nye åbenhed der ligger bag initiativet med at offentliggøre referater fra bestyrelsens møder. Det er positivt.

    Ved gennemlæsning af referatet fra mødet 16.5 09 bemærkede jeg at man under pkt. 1 havde noteret:

    ”Ændringen af navneloven er nu gennemført, desværre ikke i det omfang som vi havde håbet på. Foreningen vil nu gå andre veje. Vi har også til hensigt, at kontakte såvel Sundhedsstyrelsen som Familiestyrelsen, for at få klarhed omkring procedurerne i forbindelse ændring af det kønsbestemte navn. Eftersom SK ikke skal tage stilling spørgsmålet omkring en eventuel operation, så må der skulle udarbejdes en ny procedure. Ligeledes ønsker vi oplyst hvilken indgangsvej der skal anvendes, såfremt man ønsker at ændre fornavnet, skal man henvises af sin læge? Eller henvender man sig hos Familiestyrelsen, som så sender en videre til SK?”

    Ved gennemlæsning af Folketingets vedtagelse fremgår følgende:

    Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske må ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2

    Der henvises til note 2 som indeholder følgende:

    Navnelovens § 13, stk. 2.
    Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.

    Der er altså tilsyneladende en uklarhed omkring hvilket ministerium der skal udarbejde den kommende vejledning. Kunne man forestille sig at det ville være en ide at tilskrive Justitsministeren, og gøre vores synspunkter omkring procedure-spørgsmål gældende?
    Her kunne man passede gøre opmærksom på at en enig opposition har fundet at maksimalt to konsultationer på RHSK burde være tilstrækkelige for at der træffes en afgørelse i den enkelte persons sag.


    Konstruktive tanker
    Freja

    Tina Thranesen

    Antal indlæg : 4
    Join date : 22/10/08
    Age : 68
    Geografisk sted : Vestsjælland

    Re: Navneloven iht. L 107

    Indlæg by Tina Thranesen on 18/5/2009, 21:10

    Der er ikke nogen uklarhed over hvilket ministerie, der har med navneloven at gøre.
    Ved ministerrokaden den 23. november 2007 blev navneloven flyttet fra at høre under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender til at høre under Justitsministeriet.

    I den netop vedtagne revision af navneloven var der derfor også som punkt 1 indsat følgende:
    "Overalt i loven ændres »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »Justitsministeren« og »ministeren for familie- og forbrugeranliggender« til: »justitsministeren«."

    Det er derfor helt klart, at navneloven hører under Justitsministeriet.

      Lige nu er det 9/12/2016, 14:34