Debatforum for foreningen Trans-Danmark


    Trans-Danmark kun for TS!!!

    Share

    Gæst
    Gæst

    Trans-Danmark kun for TS!!!

    Indlæg by Gæst on 22/10/2008, 21:05

    Atter må jeg høre, at vi kun er til for TS, der sker for lidt i foreningen, og det der sker er mest for TS?.

    Jamen kære venner, så luk dog munden op, vi har foretaget ikke mindre end 2 spørgeskemaundersøgelser i år, og både vore E-mail adresser og tlf. nummer står opført her på siden, og mig bekendt har vi ikke bidt hovedet af nogen, der kommer med et forslag.

    Vi forsøger at lave arrangementer for begge kategorier, ligeledes reagere vi omgående hvis nogen mener, at der ikke er plads til såvel TV som TS det SKAL der nemlig være.

    Så nu forventer jeg altså, at TV´erne kommer med en masse ønsker og forslag til hvad kan forbedre, således at de også føler at der sker noget for dem, og at vi er en forening for dem også.

    Vi er desværre ikke tilstrækkeligt udviklede i bestyrelsen, vi kan nemlig ikke læse tanker.

    Tina Vyum

    Freja

    Antal indlæg : 104
    Join date : 18/10/08
    Age : 62
    Geografisk sted : Viborg

    Re: Trans-Danmark kun for TS!!!

    Indlæg by Freja on 22/10/2008, 23:38

    Kære Tina

    Jeg vover mig endnu engang ud i den farlige disciplin - at skrive min uforbederlige mening her på portalen.

    Uhh hvor er jeg egentlig træt af den skillelinje - transvestisme kontra transseksualisme Det er jo to sider af samme sag - og dybest set "bare" kliniske udtryk som måske har deres berettigelse i psykiatriens verden.
    I vores verden er det jo ligegyldigt - vi er mennesker allesammen og når vi mødes oplever vi et stærkt fællesskab.

    I min verden er der heldigvis større ting at tage sig af, mon ikke mit profilbillede viser dette?

    Kærlig hilsen
    fra August's "bedste" Freja


    Sidst rettet af Freja 23/10/2008, 19:23, rettet 1 gang

    Gæst
    Gæst

    Re: Trans-Danmark kun for TS!!!

    Indlæg by Gæst on 23/10/2008, 08:25

    Tjahh Kære Freja,

    Det tror jeg vi er rigtig mange i foreningen der er, men alligevel så dukker der efterhånden ret ofte noget op, fra enten den ene eller den anden side.

    Jeg fatter ganske enkelt ikke, hvorfor disse personer ikke kommer med nogle konstruktive foreslag til hvad der skal ske.

    Men jeg er jo på valg til foråret, så mon ikke jeg bare skulle lade være med at genopstille, og så overlade posten til en der kan finde ud det hele. Jeg slipper for en masse arbejde, og der åbnes op for nyt blod i bestyrelsen, og der med måske også nye tanker.

    Jeg orker ganske enkelt ikke mere brok, har forladt TGEU af nogenlunde de samme årsager, for meget ævl og kævl og så det store tavse flertal der bare sidder og leger nikkedukker.

    Tina

    Freja

    Antal indlæg : 104
    Join date : 18/10/08
    Age : 62
    Geografisk sted : Viborg

    Re: Trans-Danmark kun for TS!!!

    Indlæg by Freja on 23/10/2008, 15:03

    Kære Tina, og alle andre.

    Det er ganske forståeligt at du kan køre træt.

    Dog synes jeg at du – og resten af bestyrelsen – har lov til at sole jer i en succes. I 2007 var debatterne primært koncentrerede om diagnoser og teorier. Ting som dybest set ikke betyder noget for den enkelte i sin dagligdag, ud over måske lidt øget selvforståelse.

    I år er debatterne drejet over på rettigheder i forhold til samfundet. Spørgsmål der har betydning for os alle. Dette takket være bestyrelsens indsats.

    Måske det også er på tide at anskue hele transuniverset på en ny måde:

    Når man gør alvor af drømmen om sig selv, i det modsatte køn, mon så ikke der er en given grad af pirring, eller seksuel opstemthed blandet ind i de første spæde skridt?

    Herefter kommer man til en korsvej, hvor transeriet enten bliver til en seksuel identitet (fetichisme) eller en personlig identitet (transkønnethed)?

    Disse tanker handler ikke på nogen måde om at nedgøre det ene i forhold til det andet, men at forsøge at finde årsager til den uenighed der kan opstå i forhold til hvad foreningens fokusområde bør være.

    Jeg er godt klar over at jeg hermed stiller mig op på øretævernes holdeplads, men ser da meget gerne at andre også vil deltage i debatten.

    Varme tanker fra

    Freja


    Sidst rettet af Freja 23/10/2008, 19:26, rettet i alt 2 gange

    Gæst
    Gæst

    Re: Trans-Danmark kun for TS!!!

    Indlæg by Gæst on 23/10/2008, 17:43

    Kære Freja,

    Tak for de pæne ord, og ja hvergang vi åbner munden, risikere vi at få verbale øretæver.

    Nu er det ikke så meget de verbale øretæver jeg er bekymret for. Men jeg er som tidligere nævnt blevet meget bevist om risikoen for at skade miljøet. Transmiljøet er blevet utrolig ømskinnet i den senere tid, og der er en masse "mudderkastning" hvilket på INGEN måde gavner vores sag.

    Jeg har tidligere slået til lyd for, at vi burde samarbejde noget mere de forskellige grupperinger imellem, men som tingene efterhånden har udviklet sig, så rykker et samarbejde ikke just tættere på, og jeg aner efterhånden ikke mine levende råd, for hvordan jeg skal få grupperingerne tættere på hinanden?

    En del TV transvestitter mener efterhånden at vi gør for meget for TSérne og omvendt melder visse TSére blankt ud, at de ikke kan være i stue sammen med transvestitterne, vi i bestyrelsen forsøger så at skabe nogle arrangementer som begge parter kan være med i, det er så åbenbart heller ikke godt nok.

    Vi laver undersøgelser og giver mulighed for, at komme med forslag til hvordan det så skal se ud, men kun meget få gider svare.

    Nye emner til bestyrelsen er der heller ikke just overflod af, så helt ærligt hva katten skal vi gøre?

    Tina

    Freja

    Antal indlæg : 104
    Join date : 18/10/08
    Age : 62
    Geografisk sted : Viborg

    Re: Trans-Danmark kun for TS!!!

    Indlæg by Freja on 23/10/2008, 19:22

    Kære Tina

    Reelt synes jeg ikke at vi har et problem – kritik som bringes uden konstruktive forslag til forbedringer, er jo betydningsløse!

    Tonen her på debatten er bestemt blevet sober. Hvis nogen tænker modsat, må de være ultra-følsomme. Som du selv er inde på så spiller følsomheden ofte stærkt ind i de ytringer man ser. Jeg holder mig orienteret på nærværende debat, og på den som TT bestyrer. Min bedste veninde i dette miljø og jeg taler ofte om denne følsomhed. Om årsagerne og hvordan den kan afhjælpes.

    Først og fremmest mener jeg at følsomheden skyldes at mange ikke har et afklaret forhold til deres transeri, og at de måske netop derfor er angste for konsekvensen ved at blive ”opdaget”. Det kan meget vel give sig udslag i de frustrationer vi oplever.

    Derfor er foredraget og debatten på lørdag med Sarah virkelig relevant. Jeg ved også at Sarah har personlige relationer til transpersoner. (Bemærk at jeg anvender flertalsform.)

    Den udvikling, bestyrelsen har fået i gang omkring rettigheder, vil på sigt utvivlsomt gavne alle danske transkønnede, uanset om de kalder sig transvestitter eller transseksuelle (I min optik 2 sider af samme sag.)

    Din kollega i bestyrelsen, Irene, har netop opfordret til at danne kreative grupper, og jeg ved at Irene primært ser sig selv som transvestit. Der er altså muligheder for aktiviteter.

    Men klart, såfremt nogen forventer at Trans Danmark arrangerer sex-turisme til ødebeliggende sommerhuse, så er de nok på afveje.

    Kærlig hilsen
    Freja

    PS: Nu vil jeg gøre mig klar til at drage til politisk møde i mit politiske parti. Her vil jeg benytte lejligheden til at snakke trans-rettigheder med Sidsel Homann – der PT er vikar for Kristen Thouborg i Folketinget.

    Irene Haffner

    Antal indlæg : 86
    Join date : 17/10/08

    Re: Trans-Danmark kun for TS!!!

    Indlæg by Irene Haffner on 23/10/2008, 22:23

    Hej
    Jeg sidder egentlig lykkelig og tilfreds.
    Lykkelig fordi jeg kan være den pige jeg gerne vil , når jeg vil, og hvornår jeg vil.
    Når jeg er pige er det egentlig kun det der er i BH`en der gør mig anderledes end en transseksuel, sådan som jeg møder de fleste.
    De transseksuelle og jeg, som er transvestit, har vel egentlig mange af de samme ting til fælles: Vores færden i det offentlige rum, vores kvindelighed (eller mangel på samme), vores problemer med tøj, styling. Vores små problemer med omgangskreds (eller mangel på samme).
    jeg har egentlig svært ved at se hvor forskellen nogle gange er. Det skulle så lige være at jeg ikke er transvestit når jeg går på arbejde. Og...det er jeg vel egentlig alligevel ... selvom jeg har taget festpatterne af!

    Vores problematik er ikke helt den samme. Jeg er ikke impliceret i hormoner og andre medicinske forandringer, men jeg har så mine egne forandringer at tage vare på. Øjenbryn, hårvækst, skægvækst, stemmeleje, gangart og bevægelse. jeg må jo kompensere og opnå ad naturlig vej hvad de transseksuelle forsøger ad anden vej.
    Alt i alt er det egentlig kun midlerne der skiller os. Målet er det samme: Den feminine livsstil!
    Nogle gange har jeg på fornemmelsen at mange er mere optaget af at debattere og diskutere hvad et transliv ER, i stedet for at leve det.
    Jeg ser - og hører - ordmageri, konfrontationslyst og en mageløs lyst til at sætte andre i båse og så lukke døren til sin egen bås. "Vi alene vide..." sagde kongehuset i gamle dage, og vores transverden knager i sine furer af alle de "alene vide" indlæg der sættes ind over den ganske transverden.
    Freja satte det måske lidt på spidsen, og jeg tænker selv lidt i de samme baner (se: Trans under transport ). Vi skilles måske af den seksuelle fetish og den transkønnede mentalitet. At mange transseksuelle anser enhver transvestit som en seksuel fetichist trænger nok til en revision, og at enhver transvestit anser enhver transseksuel som en hormonbombe kunne også gerne trænge til et eftersyn.
    Det korte og det lange er egentlig ikke vores små og store bataljer om hvem, hvad og hvor,og især hvor meget og mest, men handler meget mere alvorligt om at se ud over vores meget lille mindretals pudrede næser og forstå nødvendigheden af at stå sammen i en større sammenhæng.
    Vores sårbarhed og det pres der omgiver os ,både fra vores indre og fra vores ydre omgivelser, nødvendiggør at vi har bare nogle få samlede fronter af enighed. At vi af og til må give køb på nogle af vores principper er ethvert demokratis pris.
    110 medlemmer i TiD, ca 65 i TD, nogle få i de andre små foreninger. Er der nogen der tror vi nogensinde kommer nogle vegne hvis vi splitter os endnu mere, og hvad er egentlig til hinder for at transvestitter og transseksuelle kan være under samme tag?
    Jeg har stor respekt for at TD tør rumme os alle.
    Ærlig talt - trænger vi ikke snart til at løfte blikket op fra vores egne små problemer og se ud - og få øje på hvad vi kan gøre bedre - hvad vi kan gøre sammen - hvad vi kan opnå ved samarbejde og ved at slippe alle de mange ord og diskussioner og gøre noget!
    Nogle gange er det en god ide at slå vinduerne op og få lidt gennemtræk. Det kan også være en god ide at tænke nyt og turde tage nye skridt. Vi kan ikke blive hængende i gamle diskussioner og problemer.
    Vi trænger til friske pust, nyt gå på mod, positive tanker og masser af ny energi!
    Og af alle i dette land burde vi hylde fordomsfriheden og rumme dem som har brug for det.
    Irene


    Sidst rettet af Irene Haffner 26/10/2008, 13:08, rettet 1 gang

    wise-eagle

    Antal indlæg : 2
    Join date : 24/10/08

    Re: Trans-Danmark kun for TS!!!

    Indlæg by wise-eagle on 24/10/2008, 07:49

    Hej Irene!
    Meget fornuftige ord. Jeg er her kun for en kort stund og fordi jeg opdagede et indlæg som jeg var nødt til at svare på, ellers holder jeg mig på sidelininen udenfor, men dit indlæg måtte jeg også lige kommentere. Virkelig godt, håber så mange som muligt læser det og tænker mere over det. Very Happy
    den gamle tsjyden

    Vibe

    Antal indlæg : 27
    Join date : 16/12/08
    Age : 36
    Geografisk sted : Århus

    Re: Trans-Danmark kun for TS!!!

    Indlæg by Vibe on 16/12/2008, 23:38

    Hej Irene,
    dit indlæg giver virkelig genklang i mig. Lad os mødes om de ting vi er fælles om i stedet for at strides over forskellene. Intriger er der nok af i dagligdagen.

    Kh Vibe

    Christina

    Antal indlæg : 12
    Join date : 24/11/08

    Re: Trans-Danmark kun for TS!!!

    Indlæg by Christina on 3/1/2009, 03:48

    Slettet.

    Sponsored content

    Re: Trans-Danmark kun for TS!!!

    Indlæg by Sponsored content Today at 14:32


      Lige nu er det 9/12/2016, 14:32